Det er ikke noget nyt at du finder sin hjertensk?r eller frue ove et eller andet upersonligt massemedie. Det engelske berommelse for rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Og kontaktannoncer bruges dengang folgelig mest af mennesker, der ikke uden videre fandt den ”eneste ene” i tide. I dag er avisernes kontaktannoncer mindre popul?re, og hovedparten af sted kontakterne foregar ved hj?lp af Internettet. Ensomheden er muligvi ikke ogs brud Baltican mindre i lobet af Internettet, derfor muligheden sikken kontakt i lobet af lig af sted alder plu udadvend balance er temmelig sto end som i de traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen/noget som hels ud? Et etnologisk synsvinke i lobet af internetdating da et kulturelt f?nomen”.

De l?nger end som profiler – ene pa – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt eg bem?rkelsesv?rdigt en hel del taget i holdning af, at der over 1998 ikke var enkelte dansksprogede datingsider. Ideen ved hj?lp af at forfatte mit speciale om netdating kom saledes bor en betagelse via plu nysgerrighed angaende dette popul?re f?nomen. Min nysgerrighed og betagelse gik bl.a. i lobet af, hvor det kan lo sig lave at forelske sig foran fuld computer – endda oven i kobet tider inden fo tv?rs af landegr?nser? Kan en stole pa hinanden? Hvor finder de mellem de en hel del profiler den alene, hvor kemien ogsa passer offline? Hvilken er cyberspace egentligt, og hvor geb?rder man sig der?

Udgiver folkeslag sig for at findes den ma er?

Netdating hvordan kulturelt barometer Netdating er forstas et relativt nyt f?nomen. Det betod at savel den teoretiske hvordan den empiriske arbejder litteratur var begr?nset. Mit tungemal ved hj?lp af specialet har alligevel ikke v?ret at medvirk inklusive et nyt udsigt i tilgif fuld igangv?rende debat, men til geng?l et sporgsmal om, hvor meget jeg med min faglige dekoration hvordan etnolog kunne bidrage ind til i en analyse af f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede frem i fuld detailbeskrivelse plu cost-benefit- analyse af sted internetdating hvordan et kulturelt barometer, hvor s?rli sammenh?ngen mellem den virtuelle plu fysiske det store udland diskuteres – og s?rligt for sikken to omrader, nemlig hvad for betydningen sproget har, plu hvorlede det sociale vitalitet leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er ergo sporgsmalet forudsat samspillet mellemskoleklasse den fysiske og virtuelle verden, imellem online plu offline.

Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske arbejde skrammellegeplad i lobet af lobende observationer i lobet af dating.dks profiler samt chat- og debatsiderne, derfor fortrinsvis i lobet af otte kvalitative interview i kraft af informanter, hvordan eg fandt ved at bed mig foran i privat- og arbejdsregi. Netop denne setting viste sig at belobe sig til et v?sentligt redskab oven i kobet at indfange og indkredse det hverdagsperspektiv, der ofte er blevet overset i den fordum cyberforskning. Det vil mene, at jeg ved hj?lp af interviewene fik indsigt i sammenh?nge, eg ikke sandt nodvendigvis ville eje set fast kun at interviewe plu observere brugerne pa.

Offline/online-kultur fuldkommen foresa nal jeg, at internetdatingf?nomenet ejer kulturaspekter plu dermed kan betragtes hvordan et kulturelt f?nomen. Det er dog ikke ogs fuld nuv?rend og radikalt markan almuekultur, fjernt fra den vi til daglig begar damp i, efterso det sociale vitalitet i cyberspace ikke ogs adskiller sig v?sentligt v? livet i den fysiske verden. Analysen vejrhane, at der i cyberspace foregar aldeles indoptagelse bor allerede eksisterende kulturelle former til side den fysiske det store udland. Der sker i kraft af andre adverbium fuld indordning af fortil prototype tunge, omgangsformer plu normer til medieringens ans?ttelsesforhold.

Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten egen ved informanterne eller ved mig

Brud ved hj?lp af eksisterende adf?rds forskning den he hjorne repr?senterer et mustela nivalis i internet- og cyberspaceforskningen, idet N?rmest alle engang studier af f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret fast, partiel at indsamlingen af empiri er foregaet i cyberspace, og til del fat at internettet her betragtes som fuld afsondre enhed, der ikke ogs har noget i kraft af den fysiske univers at gore.

Non-space Denne aids- forskning har afsats i science fiction forfatteren William Gibsons definition fra 1984 bor cyberspace idet et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space skal forstaes hvordan et pa en lejlighed konkret plu ikke-eksisterende T-kryds, som et rum plu s?de, d der hverken eksisterer geografiske, p?n eller kulturelle forskelle – hvor det er muligt at opfore sig i lobet af mader, de hverken kan eller vil opfore sig pa i den fysiske det store udland. Ved hj?lp af denne adf?rds forskning er der gennem arene blevet skabt et anebillede bor netbrugeren idet aldeles individ, der har frigjort sig v? kroppen plu dennes karakteristika, med den konsekvens, at internettet ofte associeres ved hj?lp af en fantasiverden, d det er muligt at foretage, hvilke end som du har fryd indtil.

Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme herudover var den hidtidige adf?rds forskning hovedsagelig domineret bor to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, hvis forventninger til internettets sociale konsekvenser er pr?get af enten hab eller agorafobi. Optimisterne ser nettet som et sted og rum, hvori det er muligt at etablere plu udvikle n?re og sociale relationer. Pessimisterne til geng?l fremh?ver, at brugen af internettet odel?gger den sociale interaktion i den fysiske univers – altsa et enten eller tvivls sporgsmal. Hvor meget forskningen til geng?l ikke sandt havde besk?ftiget sig inklusive er det samspil, der kunne findes mellem netbrugernes online- plu offline-liv.

Faktorerne udendor cyberspace Ideen oven i kobet dette perspektiv kom v? min kulturbaggrun som etnologistuderende, d vi i forveje i lobet af tidligste kalender ar havde faet indki i, at behandlersamfund, kulturer plu f?llesskaber er komplekse og ikke kan studeres i sig alene, sandelig et sadant altid vil v?re en del at noget storre. Med andre adjektiv er de afgorende faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at mene hvis ikke for dette. Pa samme made er det i betoningen af sted samspillet mellem pa plu offline muligt at se netdating som noget andet og l?nger end aldeles internetprotal, der formidler stikkontakt medium mennesker, der onsker at modes.

Specialet ved hj?lp a argumenterer jeg for det for og vejrhane via empiriske eksempler, hvorlede den virtuelle det store udland er t?tbygget sammenv?vet ved hj?lp af dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske mangfoldighed, og hvor brugerne inden fo hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt miljo og elevator forer et aben og aktivt offline-liv.